Spøgelsesjagt i kælderen og bøger til dit efterår - der er noget for både børn og voksne.

Se nyhedsbrevet i browser
Kære læser
 
Uanset om du er på udkig efter gys og spænding, hyggelige læsestunder eller inspirerende foredrag, har vi noget for alle aldre. Læs med og bliv inspireret.
 

NØJEREN – tag på spøgelsesjagt med Mikkel Månefisker 👻

Tør du gå med Mikkel ned i kælderen? Book din billet her
 

Er du (og børnene) klar til at få gåsehud?

Lørdag den 15. november forvandler Frederikshavn Bibliotek sig til en arena for gys og mystik, når Mikkel (Månefisker) Egelund inviterer både børn (fra 9 år) og voksne med på spøgelsesjagt i bibliotekets kælder.

Sammen med forfatter L.G. Jensen står han bag gysertrilogien NØJEREN, hvor virkelige personer og historiske begivenheder blandes med fantasi og uhygge. Arrangementet byder på spændende fortællinger, gys med glimt i øjet – og en ægte spøgelsesjagt, hvor I skal hjælpe med at finde ud af, hvad der gemmer sig i mørket...

   

Mest for børn

Kender du en småbørnsfar?

Klik her og læs mere om Fars Legestue
Vidste du, at der er Fars Legestue hver onsdag kl. 10 på Frederikshavn Bibliotek?
 
Far-Søren (på billedet) har været til Fars Legestue de seneste gange med sin søn, og han har en klar opfordring til andre fædre:
 
"Man får en god snak med andre fædre - om sport, husrenovering, børn og alt derimellem. Jeg har mødt nogle virkelig hyggelige mennesker og håber, flere har lyst til at kigge forbi. Det kunne være fedt både for børnenes og for fædrenes skyld".
 
 

Nu går børnene til stemmeurnerne

Tag dit barn i hånden, og kig forbi jeres lokale børnebibliotek, hvor stemmeboksen venter
Mens de voksne gør sig klar til valget, får børnene også lov til at stemme.
På biblioteket kan børn nemlig stemme på deres yndlingsfigurer fra børnebøger – en sjov og lærerig måde at opleve demokratiet på.
 
 

Kom i julehumør til dette arrangement

Kom til "Eventyrlig læsestund og kreativ julehygge" den 22. november, hvor dit barn kan lave sin egen magiske rystekugle og høre juleeventyret "Jeg vil danse med dig for evigt".
 
 

Mest for voksne

Bøger til dit efterår

Ved at stille spørgsmålet "Hvilken type læser er du?" inviterer vi dig til at finde dig selv i de små beskrivelser ved hver bog i artiklen på hjemmesiden. Måske genkender du dig selv som den nysgerrige nabo, den refleksive sjæl, den romantiske drømmer eller den eventyrlystne eskapist...?
 
 

Ses vi til Skumringstime?

Velkommen til en hyggelig aften i nordiske ord og toner
Kom til Skumringstime på biblioteket på mandag – en stemningsfuld aften med højtlæsning, nordisk litteratur og musik. Og det er både i Skagen, Sæby og Frederikshavn.
 
 

Nyt arrangement: Foredrag og musik der tænder lys i mørket

Kom til et rørende og inspirerende arrangement den 24. november, hvor der er fokus på psykisk sårbarhed – og på det lys, der kan opstå i mørket.
Kadi Rasmussen deler sin ærlige fortælling fra psykiatrien, og duoen ME AND MARIA afslutter aftenen med en koncert, der sætter musik til mennesket bag sygdommen.
 
   

   

🔍Tag med på spøgelsesjagt og find din næste yndlingsbog i efterårets mørke 👻📚

Vi ses på biblioteket til en magisk sæson
 

Med venlig hilsen

Jette
Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune

 

Det sker - kommende arrangementer

Klik her og se alle arrangementer